Gør en stor positiv forskel

Når du tager til julefrokost med arbejdet, er det en god idé at tænke over, hvem du bruger din aften med.

Visse typer kolleger kan give fordele. Dem bør du snakke med til firmajulefrokosten

Vælg med omhu hvem du hænger ud med til firmajulefrokosten. Tre ud af seks typer kan måske sætte gang i din karriere

Tænker du på pinlige situationer og alt for fulde kolleger, når du hører ordet firmajulefrokost? Så er det måske på tide, at du prioriterer anderledes, når du indtager silden og snapsen sammen med dine kolleger.

En julefrokost med personer fra arbejdet kan give dig et godt kendskab til, hvad der foregår i krogene på jobbet, og måske kan din karriere få et skub - hvis du spiller dine kort rigtigt. Det skriver www.metro.se.

"Normalt må man gå ad formelle veje for at få kontakt med en bestemt person. Men til en julefrokost er der mulighed for at snakke med de fleste hen over ris à la manden," siger Angeli Sjöström til MinKarriär.se.

Snak med disse personer

1. Den professionelle mingler

Denne type flytter plads mange gange i løbet af en aften og "gror" på denne måde ikke fast i den samme sofa. Den professionelle mingler vil gerne have, at du er en del af samtalen.

Han eller hun er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig og føler en tilfredsstillelse ved at føre dig sammen med de rette personer - for eksempel:

"Du skal da tale med Stefan fra kommunikationsafdelingen. Kom med mig, så kan jeg præsentere jer for hinanden".

2. Sladrehanken

Du kan vælge at se sladder som en måde at udbrede dit eget budskab på. Hvis du er interesseret i, at dine kolleger skal indvies i noget specielt, kan det være en idé at fortælle det til sladrehanken.

Hvis du gerne har et ønske om at blive chef om fem år, kan du sige det til denne type og være sikker på, at budskabet når ud til rigtig mange.

Et tip kan være at lade som om, at ingen andre i virksomheden kender til dit budskab. Det højner værdien af sladderen.

3. Gatekeeperen/informationsknudepunktet

Det kan være en god idé at have et godt forhold til disse personer, fordi de har en indflydelse, som ikke altid er synlig, men alligevel godt kan være afgørende.

En gatekeeper kan for eksempel være receptionisten, der bestemmer hvilke opkald, som skal stilles igennem. En assistent, der hjælper chefen med at nå frem til en beslutning, er også en form for gatekeeper. Eller en uformel leder, som bestemmer, hvilke idéer, der bliver ført ud i livet.

Hold dig fra disse typer

1. Charmøren

Denne type giver dig komplimenter og ros, men samtidig sniger de ønsker ind i samtalen, der kan gavne dem selv. En typisk kommentar fra charmøren kan være:

"Du er så ung og dygtig. Kan du ikke skrive referat fra vores møde på onsdag? Det er godt for dig at prøve."

Komplimenterne overskygger det faktum, at du rent faktisk har sagt ja til en ny arbejdsopgave.

2. Den dominerende type

Her har vi at gøre med en person, der elsker opmærksomhed. Den dominerende type tager styringen i samtalen, bryder ind i andres samtaler og taler kun om sig selv.

Kendetegnet for denne type er, at han eller hun suger energien ud af andre. I sjældne tilfælde stiller den dominerende type dig spørgsmål. Men kun fordi det er et springbræt for at han eller hun kan tale endnu mere om sig selv.

Den dominerende type er ikke særlig generøs, men spørger ofte andre om tips eller kontakter.

3. Den passive lytter

Den passive lytter følger efter dig som en skygge hele aftenen uden at bidrage med energi eller samtaleemner. Den passive lytter vil gerne være med, hvor tingene sker, men tilfører ikke noget selv.

Drømme gør det lettere for dig at nå frem til dine mål. Få succes: Skriv dine drømme ned

Drømmer du om at blive direktør? Hvis du ikke kender din drøm, så skriv den ned. Hellere i dag end i morgen. Brug dit professionelle netværk til at gøre dine drømme konkrete.

Lister kan bruges til mere end at huske indkøb. 

Dan Bobinski, der er formand for lederudvikling på lederuddannelser for Fortune 500-virksomheder og som har arbejdet med ledelse i 18 år - og skrevet flere bøger om emnet - opfordrer i Management-Issues til at skrive lister over mål og drømme.
 
”Det hjælper at skrive lister. Princippet er, at du får målrettet processen med at nå dine mål,” siger han.

Alle har 24 timer i døgnet, men Bobinski hævder, at nogle mennesker bruger tiden mere vellykket end andre.

”Det handler om at få et klart billede af, hvad du ønsker at opnå, og er klar over, hvorfor du netop har det mål. Det handler om at overveje de skridt, der skal til for at nå dertil,” siger han.

Nu tænker du som læser måske: ”Ja, det har jeg hørt og prøvet før.”

Men Dan Bobinski har følgende råd, som han kalder S.M.A.R.T: Specifikke, Målelige, Handlingsorienterede, Realistiske, og Tidsbegrænsede mål.

Sådan starter du

Start med at identificere fem resultater i dit liv, som skiller sig ud som beundringsværdigt eller prisværdigt og skriv dem ned.

”Det er ligegyldigt, om de er relateret til arbejde, sport, hobbyer eller familie. Bare skriv dem ned,” siger Dan Bobinski.

Den første øvelse gør dit projekt konkret. Bobinski opfordrer derfor til at undgå at blive for realistisk, da det hæmmer din evne til at tænke ”store tanker”.

Hvor er du om ti år?

Når du har noteret fem bedrifter, du er stolt af, skal du drømme dig ti år ud i fremtiden. Lav en lang liste, gerne med 50 drømme, som du gerne vil opnå – eller arbejde videre med – uanset penge, tid, indsats og logistik. 

Kunne du tænke dig at danse tango i Argentina? Skriv det ned. Hvad med at bytte lejligheden ud med et hus ved havet? Skriv det ned? Drømmer du om at blive underdirektør – eller direktør? Skriv det ned. Hvad med at få en bestyrelsespost? Skriv det ned. At blive gældfri?

Skriv alt ned, hvad der dukker op uden at tænke på begrænsninger.

Hvis du rammer en mur, kan du stimulere din tankegang ved at overveje følgende kategorier: Fysiske, åndelige, sociale, uddannelses-, finans-, familie og erhverv. Et tip er at bruge dit professionelle netværk, når det handler om din karriere.

Når du har fundet halvtreds mål, skal du skrive 1, 3, 5 eller 10 ved siden af hver enkelt. Dette svarer til det antal år, du tror, det kan tage at nå hvert punkt. Igen indskyder Bobinski, at det handler om at undgå at tænke på logistikken. Bare giv hvert punkt en hurtig vurdering.

Hvad er dit mål om et år?

Når det er gjort skal du dele de enkelte mål ind i et, to og tre års cirkler. Du skal højst have fem mål i løbet af et år. Herefter skal du gør det allervigtigste: Du skal skrive, hvorfor hvert enkelt af disse fem mål er vigtige for dig.

”Tag dig tid til at finde din indre drivkraft frem. Spørg dig selv: Hvorfor og hvordan når jeg min drøm. Du vil opdage, at du lettere glider forbi forhindringer hvis du har et personligt motiv for at nå frem til din drøm,” siger Bobinski.

Hvad mener du? Skriver du dine drømme ned?

Det er ikke nok bare at blive ansat. Når først man er inde i en virksomhed er der en stribe uskrevne regler, der afgør, om du bliver en populær eller upopulær kollega.

Den svenske lederorganisation Ledanar har samlet op på resultaterne i en medarbejderundersøgelse i entreprenørvirksomhed Vasakrona, og der dermed kommet frem til en liste over, hvad medarbejdere dømmer deres kollegaer ud fra. Det skriver Epn.dk.

De 1.000 adspurgte medarbejdere i Vasakronas svar peger på, at det ikke bare er nok at være en dygtig medarbejder, hvis man vil være vellidt på en arbejdsplads. En række andre 'spilleregler' gør sig gældende.

Det trækker absolut i plusretningen, hvis man som medarbejder udviser den nødvendige flid og tager det ansvar, der er forventet af en. Og hvis man samtidig kan være en spasmager, der løfter stemningen i kontoret, og er god til at rose kollegaerne, så er man for alvor i kridthuset.

Men alt det kan være spildt arbejde, hvis man omvendt begår nogle af de 'dødssynder', der for alvor trækker ned på popularitetsskalaen.

Og fedteri, bagtalen samt dårlig odør er bare nogle af de værste.

Sådan skal du ikke gøre:

1. Have en negativ holdning til jobbet

2. Fedte for chefen

3. Være en del af gruppepres

4. Lade være med at trækker ud efter sig på toilettet

5. Ikke holder aftaler

6. Kommer for sent

7. Lugte dårligt

Det er muligt, du glæder dig til den dag, hvor det ikke længere er nødvendigt at holde hjernen skarp og velsmurt. Forude venter pensionen og oceaner af fritid. Glem det.

Hjernen er et livsvarigt byggeprojekt, der skal holdes vedlige, til vi dør. Får hjernen først lov at slappe af, går den hurtigt hen og bliver slap. Den er som en muskel, der former sig efter, hvordan og hvor meget den bliver brugt. Med andre ord: Use it or loose it.

I en ny bog, som netop er udkommet, konkluderer aldringsforskeren, læge dr. med. Henning Kirk, at hjernen har ufattelige ressourcer. Også når vi kommer i den såkaldt modne alder. Det er nemlig en myte, at vi får sværere ved at lære nyt, når vi bliver ældre.

"Vi får kun problemer med at lære nyt, hvis vi ikke er vant til at lære nyt," siger Henning Kirk.

"Nok bliver vi langsommere i en moden alder, men det meste af langsomheden kan forklares ved, at vi ikke udvikler og vedligeholder evnen til indlæring."

Ny viden hele livet

Hjernen bliver nemlig ved med at danne nye neuroner. Eller hjerneceller, som de også kaldes. Ikke så mange som når vi er unge, men neuroner bliver den ved med at danne.

Desværre kan vi ikke gardere os imod, at hjernen skrumper. Det sker allerede i 20-30 års alderen. Men det er muligt igennem hele livet både at få mere erfaring, at blive klogere og at tilegne sig nye færdigheder.

De arvelige egenskaber bestemmer en hel del. Især når det drejer sig om vores personlighedstræk. Men ifølge Henning Kirk er det helt afgørende, hvad vi vælger at bruge vores hjerne til - og hvor meget vi bruger den.

"Vil man bevare og udvikle sin hjernekapacitet, er det fornuftigt at bruge hovedet til mange forskellige slags opgaver både på jobbet og i fritiden," siger han.

Den sociale hjerne

Nyere forskning viser, at vi aldrig bliver færdige med at udvikle vores empati. Selv om vi har mange års erfaring med livet, kan vi hele tiden udvikle evnen til at omgås andre mennesker. Og netop den sociale omgang med andre er én af forudsætningerne for, at hjernen holdes i gang på en god måde.

"Alt det, vi ved, og alt det, vi kan, skyldes processer i hjernens milliarder af neuroner og netværk. Men hjernen kan ikke så meget uden kontakt til andre hjerner," forklarer Henning Kirk.

"Som menneske er vi afhængige af andre mennesker. Det er i høj grad den sociale hjerne, der giver mulighed for et langt liv med fortsat viden, vækst og visdom. Så selv om hjernen er den enkeltes livslange byggeprojekt, er der ikke tale om et egoistisk trip," konstaterer han.

"Derfor er det vigtigt at være sammen med andre, der kan kan give én både med- og modspil.  Meget gerne mennesker, man ikke nødvendigvis er enig med. Det tvinger én til at argumentere, og det er meget stimulerende for hjernen," siger Henning Kirk.

Plastisk organ

Hjernen er et plastisk organ. Og ikke som man tidligere troede et organ, som fra fødslen var udstyret med det nødvendige arsenal af celler. Hjernen formes efter, hvad den kommer ud for, og hvad den bliver brugt til.

"Vi begynder livet med at bygge ud og og bygge om i rasende fart. Efterhånden går tempoet lidt ned i takt med, at vi justerer og forstærker byggeriet. Når vi er 25-30 år ser byggeriet ud til at være færdigt. Men kun tilsyneladende. For det er netop de livslange muligheder for nedrivning, ombygning og tilbygning som er så vigtig," mener Henning Kirk. 

10 gode råd til at styrke hjernen

* Det er vigtigt at pulsen kommer i vejret en halv time hver dag. Det styrker hjernens kredsløb, forebygger stress og giver bedre nattesøvn. Du kan gå, cykle, svømme eller lave gymnastik. Det vigtige er, at pulsen kommer op.

* Hjernens såkaldte båndbredde, der bruges til at lære nyt, bliver mindre med årene. Derfor er det vigtigt at udfordre båndbredden og være åben over for nye ting, du ikke er vant til at beskæftige dig med. Læs ny litteratur eller lyt til musik i radien, du ikke er vant til at høre.

* Hjernen bliver styrket af håndens og åndens arbejde. Sy, strik, spil musik, dans, snedkerér osv.

* Det er vigtigt at møde mennesker, som har en anden opfattelse end dig selv: Diskutér børneopdragelse, politik, religion osv. Det tvinger dig til at argumentere, og det er både sundt og stimulerende for hjernen. 

*Det er meget stimulerende for hjernen at beskæftige sig med fremmedsprog. Forskning viser, at omstillingen mellem forskellige sprog gør hjernen bedre til at filtrere uvedkommende støjsignaler. Det har særlig stor betydning i en moden alder.

* Bevar den barnlige trang til at opleve nye ting. Hvis du er åben over for nye indtryk, får hjernen bedre mulighed for at holde sig skarp. For meget underholdning i tv og kulørte blade kan passivisere kreativiteten.

* Det er vigtigt for hjernes udvikling og vedligeholdelse, at dét, du beskæftiger dig med både på jobbet og i fritiden er vedkommende.

* Der findes også skjulte talenter - og nogen, som først bliver opdaget i en moden alder. Erkend dem og realiser dem. Det stimulerer hjernen, hvis man er motiveret til kreativitet.

* Især når du bliver pensioneret, er det vigtigt at få struktur på hverdagene og kalenderen. Det giver bedre mulighed for at udnytte dagen og på at følge op på kreative idéer. Sæt nogle mål og lav aftaler.

* At være sammen med børn stimulerer hjernen. Man kommer til at tænke på sin egen barndom og bliver mere åben over for "skæve" synspunkter.

Kilde: Læge dr. med Henning Kirk